MC-Revyen 2025 – den ultimative guide til motorcykler, scootere og knallerter på det danske marked
Går du med planer om at købe en tohjuler, eller vil du bare gerne være ajour, når det gælder nyheder og opdateringer på motorcykler, scootere eller knallerter på det danske marked, så giver MC-Revyen dig det komplette overblik over 2025-årgangen.
I årbogen, der er udkommet siden 1974, bliver mere end 300 modeller udførligt præsenteret med foto, pris, tekniske data og redaktionens vurdering. Og som tidligere rummer 2025-udgaven særlige afsnit for knallerter og for 125-kubikkere til dem, som har A1-kørekort.
Det hele samlet i en kompakt, læseværdig og informativ guide, som er uundværlig for alle motorcykelinteresserede.