Sådan fungerer dit abonnement

Som ny abonnent modtager du 1. bind i serien EN VERDEN I KRIG som introduktionstilbud ca. 3 uger efter din bestilling. Efter introduktionstilbuddet modtager du automatisk hver 6. uge et nyt bind i serien. Der er tale om et løbende abonnement.

Serien består af i alt 24 bind.

Vi tager forbehold for pris-, moms- og portoændringer, udsolgte eller forsinkede varer samt ændringer af abonnementsbetingelserne. Varsling om ændringer, herunder prisstigning, vil ske i særskilt brev/e-mail. Abonnementstilbud gælder ikke i Grønland, udlandet eller på Færøerne. Vi forbeholder os retten til at godkende hver bestilling. Er du under 18 år, skal vi have en skriftlig bestilling med forældres/værges underskrift. Hvis en levering bliver beskadiget under forsendelsen, kontakt da Kundeservice, hvorefter vi sender dig en ny vare.

Betaling
Betaling skal ske via det indbetalingskort, som fremsendes sammen med bogen. Er betaling tilmeldt Betalingsservice eller Automatisk Kortbetaling, fremgår det af indbetalingskortet. Udebliver betalingen, pålægges der rykkergebyr – maksimalt efter den til enhver tid gældende rentelov.  Returnering eller nægtet modtagelse over for posten fritager ikke for betaling.

Fortrydelsesret
Du kan efter forbrugeraftaleloven uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dit første bind. Ønsker du at fortryde aftalen, skal du underrette os om, at du har fortrudt den. Du kan f.eks. fortryde den indgåede aftale ved at logge ind på www.kundeservice.nu, hvor du under menupunktet ’Kontakt kundeservice’ eller under ’Spørgsmål og svar’, finder fortrydelsesretsblanketten, du kan udfylde og sende ind til os. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse, inden fristen er udløbet.

Har du allerede modtaget bogen, skal du sende den retur til Bonnier uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Du skal selv betale omkostninger (porto) ved bogens tilbagesendelse. Hvis du vil have kvittering for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende et brev anbefalet til Kundeservice, postboks 413, 0900 København C, og opbevare postkvitteringen. Du kan kun fortryde aftalen, hvis du kan tilbagesende den modtagne bog til Bonnier i ubrudt emballage.

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget bogen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret bogen.

Behandling af personoplysninger
Personoplysninger behandles fortroligt og lagres hos Bonnier AB under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du kan til enhver tid få indsigt i disse oplysninger ved at ringe til Kundeservice, ligesom du kan få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger. Oplysningerne anvendes til at administrere abonnementet, bestillinger og betalinger samt til information og markedsføring via telefon, e-mail og post i overensstemmelse med gældende lovgivning.  Det betyder bl.a., at du kan få spændende tilbud fra Bonniers samarbejdspartnere. Ønsker du ikke disse informationer og tilbud, fordele og nye tiltag fra Bonnier, eller ønsker du ikke disse oplysninger videregivet til vores samarbejdspartnere, kan du gå ind og afmelde dig på www.kundeservice.nu eller kontakte os på tlf. 39 10 30 95. Så vil dine oplysninger blive spærret.

Ændring af dine oplysninger og abonnementet
Ændring af din adresse, e-mail og betalingsperiode samt opsigelse, tilmelding til Automatisk Kortbetaling eller Betalingsservice m.m. gøres nemmest på www.kundeservice.nu. Ændring af e-mail og adresse bedes meddelt os hurtigst muligt. Har du ikke oplyst din nye adresse og derfor ikke modtaget din bog, vil den ved henvendelse blive eftersendt med portoopkrævning.

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement – dog senest 5 dage efter modtagelse af bogen. Skal din opsigelse gælde fra et andet tidspunkt, og ønsker du tilbagebetaling af forudbetalte beløb, bedes du kontakte Kundeservice. Manglende betaling betragtes ikke som opsigelse.

Kontakt
Du kan kontakte os via www.kundeservice.nu eller telefonisk mandag-torsdag kl. 9-16 eller fredag kl. 9-14.30, hvis du ønsker personlig betjening, eller ringe til vores automatiske døgnservice.

EN VERDEN I KRIG
Kundeservice
www.kundeservice.nu
Tlf.: 39 10 30 67

Bonnier Publications International AS
CVR-nr.: 977041066